Hej fra Haven
Velkommen til Hej fra Haven - en nærværende og inspirerende podcast, hvor forfatter og haveformidler Cristine Gliese inviterer lytterne med ud i naturen - både i den fysiske have og i det indre, mentale landskab.
Med sin varme og jordnære fortællestil deler Cristine praktiske haveråd, små hverdagshistorier og refleksioner om livet tæt på jorden.
Cristine er kendt for sin ærlige og uperfekte tilgang til havelivet. Hun ser haven som et levende fællesskab, hvor det ikke handler om perfektion, men om at finde ro, glæde og rytme i naturens eget tempo. Hendes formidling kombinerer faglighed, humor og en særlig evne til at finde det menneskelige i hverdagen - og gør hende til en unik stemme i dansk have- og naturformidling.
I Hej fra Haven får lytterne både konkrete tips, sæsonens vigtigste opgaver og små filosofiske nedslag. En podcast for alle, der elsker planter, årstidernes skiften og et langsommere, mere sanseligt blik på livet.
Listen on:
Episodes

6 days ago
6 days ago
56 min
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven
I denne episode gæster, Anders Kofoed er biolog, forfatter, podcastvært, kendt fra tv og kåret til Årets Naturformidler 2026 Hej fra Haven. Han tager du og jeg med ind i en del af haven, vi sjældent kigger ordentligt på, og gør os klogere på nogle af dens mest oversete beboere.
For vi elsker pindsvinet, planter blomster til sommerfuglene og bliver glade, når fuglene flytter ind i hækken. Men hvad med alle dem, der kravler, kryber, slimer og gemmer sig under sten og krukker?
Vidste du fx, at bænkebideren er et krebsdyr, der er gået på land? At myrer nærmest holder bladlus som husdyr? Eller at korsedderkoppens spind kan måle sig med stål?
Vi finder også ud af, hvor mange myg og andre insekter korsedderkopperne rent faktisk spiser. Og så er der bladlusene. For hvad nu, hvis alle de bladlus, der bliver spist i naturen, fik lov til at leve? Anders laver regnestykket for os, og resultatet er fascinerende og en smule skræmmende ...
Og selvfølgelig kommer vi omkring dræbersneglen. Kan Anders overhovedet finde noget positivt at sige om et dyr, som de fleste haveejere elsker at hade?
Men episoden handler også om noget større: Hvorfor holder vi af nogle dyr, mens andre vækker væmmelse? Og betyder det noget for, hvilke arter vi passer på?
Lyt med, og følg endelig med på Instagram, hvor du finder mig under hej_fra_haven. Er der spørgsmål eller gode ideer, så ræk endelig ud.

Aug 12, 2026
Aug 12, 2026
55 min
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven
Virker tanken om en køkkenhave fuldstændig uoverskuelig? Tror du også, at det kræver en kæmpe matrikel og 50 timer om ugen, hvis det overhovedet skal kunne betale sig at være selvforsynende? Heldigvis passer det slet ikke, og det taler jeg med skønne Yen om i dagens episode.
Du kender måske Yen Frydensberg Egebak fra hendes bestsellerbøger, hendes foredrag eller via de sociale medier. Hun er vokset op med fingrene i den biodynamiske jord på Ærø, og i dag lever hun af at formidle om sin have og alt der hører med dertil.
Hendes superkraft? Hun gør det komplekse enkelt
Du bliver klogere på, hvorfor jorden faktisk får det bedre med principperne og så kan du glæde dig til at høre, hvordan du kan få små 10 kvadratmeter til at brødføde en familie uden at knokle.
Hvis du lytter med på en af streamingtjenesterne så husk at klik på 'Følg'. Så misser du ikke en episode. Hvis du har en kommentar eller får lyst til at like dagens episode, så bliver jeg også virkelig glad :-)

Jul 29, 2026
Jul 29, 2026
59 min
At dine skuldre sænker sig, når du går ud i haven, er ikke bare noget, du føler. Det er noget, der kan måles. Det handler om ren biologi, neurologi og komplekse kemiske processer i din hjerne og dit nervesystem.
Dagens gæst er den dygtige formidler Simon Høegmark, der har en ph.d. i natur og sundhed fra Institut for Psykologi. Simon står bag virksomheden ViNatur, der er specialiseret i naturbaseret sundhedsfremme, og så er han forfatter til blandt andre bogen I pagt med naturen.
Sammen med ham kommer jeg bagom de konkrete, videnskabelige fakta på hvorfor vores krop rent biologisk reagerer, som den gør, når vi opholder os i naturen.
Jeg lover dig, at du får både aha-oplevelser og masser af viden om, hvorfor du elsker at være i haven, eller hvorfor du skulle se at komme derud. I en fart :-)
Du får ganske enkelt en solid, videnskabelig forklaring på, hvordan du kan bruge din egen have som et aktivt og dokumenteret redskab til at opnå biologisk ro i en travl hverdag.
Velkommen til en samtale om den forskning, der viser, hvorfor haven er medicin for dit mentale helbred.
Husk at følge Hej fra Haven, så du ikke misser en episode. Like og kommenter også meget gerne på denne episode eller skriv til mig på min instagram hej_fra_haven.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven

Jul 15, 2026
Jul 15, 2026
55 min
Hvem gavner det egentlig, når vi fylder foderbrættet op? Og hvilke fugle besøger egentlig de danske haver?
I dagens episode flyver vi en tur ud i haven sammen med biolog Knud Flensted fra DOF BirdLife. Vi taler om fuglene der er i vores haver, og giver dig viden om, hvad fuglene har brug for fra os mennesker.
For vi nyder allesammen deres sang og pippen, og vil gerne have endnu flere mere af deres skønsang. Men i vores iver for at hjælpe, kan vi faktisk gøre noget lidt forkert ...
Forskning viser nemlig, at forkert fodring ubevidst kan sprede sygdomme mellem havens fugle. Det betyder ikke, at du ikke skal fodre, men måske skal vi se på det på en anden måde?
Men selvfølgelig er der også råd for, hvad der er bedst at gøre. Fx er der en særlig procentfordeling til din have, der gør en enorm forskel for fuglene, samt en lang række tiltag, du kan gøre for at få endnu mere fugleliv og dermed også generelt dyreliv i din have.
God fornøjelse.
Hvis du har spørgsmål til dagens episode, kan du altid finde mig på Instagram hej_fra_haven.
Husk at trykke abonner på podcasten, så du får de næste havetricks direkte i dit feed!
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven

Jul 1, 2026
Jul 1, 2026
57 min
Hvorfor var klippede hække i 1600-tallet ikke et spørgsmål om smag, men om brutal magt? Og hvad afslører din vilde have eller din græsplæne egentlig om dig i dag?
Sammen med hortonom Brian Christensen dykker vi ned i hustorien og ser på, hvordan haven altid har kunne givet svar på det omkringliggende samfund, og hvilke strømninger vi mennesker navigerede i i vores samfund.
For vi tænker på haven som et privat frirum, men historisk har den altid handlet om kontrol.
Munkene brugte klosterhaven til at skabe orden i en verden med pest, konger brugte snorlige symmetri til at vise overlegenhed, og slotshavernes labyrinter var datidens eneste skjulested for flirt og hemmeligheder.
Vi sporer havekulturen tilbage til vikingerne, ser på, hvornår haven gik fra overlevelse til ren lyst, og undersøger, om nutidens vilde biodiversitet i virkeligheden bare er en ny måde at kontrollere naturen på.
God fornøjelse.
Hvis du har spørgsmål til dagens episode, kan du altid finde mig på Instagram hej_fra_haven.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og Champost - Møglækkert til haven

Jun 17, 2026
Jun 17, 2026
56 min
Sammen med Danmarks førende ekspert inden for dræbersnegle, forsker ved Aarhus Universet, Stine Slotsbo, kommer vi i dag bag om dræbersneglen.
Hvordan kan en snegl fra syden overleve hård, dansk frost?
Hvad er det ved deres slim, der holder fjenderne væk?
Og kan de virkelig tørre helt ind og vågne igen og fortsætte deres ædelyst af vores haver?
Jeg lægger følelserne lidt til side og prøver i stedet forstå det slimede væsen ved hjælp af Stines enorme viden.
I denne episode bliver du derfor klogere på, hvordan dræbersneglen reelt er skruet sammen, og hvad der i virkeligheden gemmer sig bag navnet.
For hvis vi vil gøre os håb om at håndtere den, er vi nødt til at forstå den først.
Vil du dele dine egne snegle-oplevelser?Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dagens episode, kan du altid finde mig på Instagram under profilnavnet @hej_fra_haven.
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og med Jimahegn - Danmarks største udbyder af kvalitetshegn til hus og have.

Jun 3, 2026
Jun 3, 2026
56 min
Kan man egentlig slå en rose ihjel ved at beskære den forkert? Det giver rosenekspert og forfatter Peter Ørum Scherg dig svar på i denne episode.
Men det er ikke det eneste, du bliver klogere på. Rosen har unægteligt fået et svært rygte som sart og besværlig, men roser har fulgt os i over 4.000 år, og mange af dem er langt mere robuste og tilgivende, end rygterne siger.
Du får også svar på, hvordan du nemt kender forskel på moderne, historiske roser, busk-, slynge- og klatreroser i din egen have, hvilke klassiske fejl du skal undgå med vanding, hvordan du kan beskære dem bedst, hvilke, der skal beskæres hvornår og meget, meget VIRKELIG meget mere :-)
God fornøjelse.
Hvis du har spørgsmål til dagens episode, kan du altid finde mig på Instagram hej_fra_haven.

May 20, 2026
May 20, 2026
1 hr 38 sec
Vi taler konstant om biodiversitet, sund jord og haver, der kan klare både tørke og skybrud bedre. Men midt i alle de store havedrømme ligger der noget ret overset:
Det, vi smider væk.
For mens mange af os kører trailer efter trailer på genbrugsstationen med grene, blade og haveaffald, står nogle af havens vigtigste processer faktisk lige dér og arbejder foran os.
I denne episode får du måske det mest jordnære, og samtidig mest undervurderede, værktøj til en sund have: kompost.
Sammen med hortonom Bente Mortensen dykker vi ned i, hvad kompost egentlig er. Ikke bare som “noget man burde lave”, men som noget der kan ændre måden, vi dyrker have på.
For er kompost gødning? Jordforbedring? Klimahandling? Og hvorfor er økologiske jordbrug nærmest afhængige af det? Hvorfor kompost er så afgørende for livet i jorden? Hvorfor er der nogle kompostbunker fungerer, og andre der ikke gør? Hvad skal du smide i din kompost og hvad skal du slet ikke smide på?
Det her er ikke en nørdet specialist-episode. Det er en episode, der kan ændre den måde, du ser dit haveaffald på, næste gang du står med hækkeklipperen i hånden.

May 6, 2026
May 6, 2026
57 min
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet, Jimahegn - Danmarks største udbyder af kvalitetshegn til hus og have og Gug Planteskole.
Der findes næsten ingen haveejere, der siger:“Jeg elsker gule blomster.” Jeg gør dog. For jeg elsker de gule blomster.
I denne sæsonafslutning af Hej fra Haven tager vi fat på elefanten i bedet: De gule blomster.
Sammen med Sara Mau fra Botania og havebogsforfatter, Liv Meinert, taler vi om farver i haven. Om hvorfor gul har fået ry for at være den svære farve. Jeg spørger dem, hvad gul faktisk kan både i bede og i buketter. Og vi taler om hvad der sker, når vi begynder at kuratere vores haver lidt for meget, og styre farvepaletten med hård hånd.
For hvornår er farvestyring inspirerende, og hvornår begynder haven at ligne Tivoli?Vi udfordrer hinanden, gør hinanden klogere, og forhåbentlig sker det samme for dig.
Måske bliver du også udfordret på din egen smag og får lyst til at prøve planter og farver i haven, som du slet ikke troede, du ville vælge.
Og så slutter vi med det vigtigste spørgsmål:Skal vi egentlig lære at elske de gule blomster lidt mere?
Hej fra Haven er lavet i samarbejde Haveselskabet og med Jimahegn - Danmarks største udbyder af kvalitetshegn til hus og have.

Apr 22, 2026
Apr 22, 2026
56 min
Hej fra Haven er lavet i samarbejde med Haveselskabet, Jima Hegn – Danmarks største udbyder af kvalitetshegn til hus og have – og Gug Planteskole.
Urter står ofte i køkkenhaven eller i en krukke tæt på døren. Klar til at blive klippet i og brugt i maden. Men i virkeligheden er urter langt mere end det. Det er ikke kun timian, rosmarin og mynte. Det er også de vilde planter, vi ofte overser, som fx mælkebøtten, bellis og lungeurt.
For hvornår begyndte vi egentlig at se urter som noget, der kun hører til i køkkenet? Og hvad gik tabt, da vi mistede forbindelsen til den måde at bruge dem på?
I denne episode taler jeg med Mette, der bevæger sig mellem videnskab og urtekundskab, og i dag lever af at bruge urter professionelt. Med en baggrund i biomedicinsk laboratorievidenskab arbejder hun i dag med at producere hudplejeprodukter med urter og genopdage og formidle de egenskaber, som urter – både de dyrkede og de vilde – rummer.
Vi taler om, hvor urterne kommer fra, hvordan de blev brugt før i tiden, og hvad der er myter, og hvad der faktisk er dokumenteret. Vi dykker ned i nogle af de urter, mange af os allerede kender, og ser på, hvad de kan, ikke kun i maden, men også i forhold til krop og velvære.
God fornøjelse


